Du er her > Forside > Bliv inspireret > Aktuelt tema > Tid for konfirmationer
Handlinger tilknyttet webside

Tid for konfirmationer

Sidst opdateret 22/05 2008 13:03

Foråret kan mærkes.  De stigende temperaturer og bøgen, der springer ud, er tydelige tegn på, at det igen er tid til konfirmationer rundt i landet - og ikke mindst i København.

Konfirmation Hans Tavsens KirkenOm konfirmationen
Konfirmation er en frivillig sag. Den eneste betingelse er, at man er døbt. Hvis man ikke er døbt og ønsker konfirmation, kan dåb arrangeres i forbindelse med en almindelig gudstjeneste. Konfirmationen foregår i overværelse af den nærmeste familie og fadderne. Konfirmander og præst går i procession ind i kirken, og alle rejser sig. Herefter følger gudstjenesten og konfirmationshandlingen. Når konfirmand og vendindekonfirmandens navn nævnes, rejser familien sig. Ved gudstjenestens slutning forlader konfirmander og præst igen kirken i procession. 
 
Uden for kirken venter konfirmandernes venner med telegrammer og blomster. Der gratuleres og fotograferes, inden alle forlader kirken for at samles til den efterfølgende fest. Festen holdes som regel umiddelbart efter konfirmationen enten i eget hjem eller på restaurant alt efter gæsternes antal. Normalt inviteres familien og nære venner, som har fulgt konfirmandens opvækst. Der serveres enten frokost eller middag.

Katarinas konfirmationFesten
For at markere overgangen til voksenalderen bydes konfirmanden på et glas vin til maden. Tidligere fik man også lov til at ryge fra denne dag - officielt. Under middagen er der normalt både taler og sange samt eventuelt oplæsning af telegrammer. Det forventes, at konfirmanden holder en takketale til forældrene. Efter middagen serveres der kaffe og senere natmad.

Konfirmandernes påklædning er ikke længere tvungen, men der er tradition for, at pigerne er klædt i hvidt. I de senere år er kjolerne blevet stadig elegantere. Tidligere var drengene klædt i mørke bukser og hvid skjorte, men mange vælger i dag tøj i lyse kulører. Gaverne indtager en central plads på konfirmationsdagen og er for mange den direkte årsag til at blive konfirmeret. Før i tiden repræsenterede gaverne varige minder såsom smykker og ure, men i vore dage er gavebordet ofte en broget blanding af elektronik, tøj og penge. 
 
Unge, der ikke ønsker at blive konfirmeret, har andre muligheder for at blive fejret. Nogle vælger deres 14 eller 15 års fødselsdag, andre den regulære konfirmationssøndag. Festen, der kaldes nonfirmation, forløber stort set som konfirmationsfesten, men er dog mindre højtidelig. Borgerlig konfirmation er en anden mulighed.

Blå mandag
Dagen efter konfirmationen kaldes "blå mandag" eller "andendag". Dagen er uofficielt skolefri, og konfirmanderne tager på fælles udflugt og lufter andendagstøjet. I Hovedstadsområdet er der tradition for at tage til Dyrehavsbakken. Tidligere var det skik at holde andendagsgilder, som var aftenfester med dans, i privat regi. 

-----------------------

Bøger:

Bejder, Peter Læs om konfirmation / Peter Bejder og Kim Boye Holt ; redaktion: John Rydahl ; tegninger: Jesper Tom-Petersen. - 1. udgave. - Kbh. : LM, 2004.
- 32 sider : ill. i farver. - (Læs om)

Boesdal, Nis Marias blå søndag / Nis Boesdal ; [læsepædagogisk bearbejdet af Flemming Andersen]. - 3. oplag. - Århus : CDR-Forlag, 1996. - 70 sider. - (CDR-
let-serien. Firer) (CDR ; 60)

Roholte, Dorte Hvid søndag - blå mandag / Dorte Roholte ; illustreret af Tove Krebs Lange. - 1. udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Forum, 1998. - 91 sider : ill..
- (Zoom on)

20
Tro på det! : en bog om konfirmation, tro og tvivl / Dorthe Maisie
Pedersen (red.) ; fotos: Ulrik Jantzen ... [et al.] ; bidrag af: Marie
Scott Poulsen ... [et al.]. - 1. udgave. - [Kbh.] : Jepsen & Co. ;
[Vejle] : [eksp. Kroghs Forlag], 2006. - 159 sider : ill. (nogle i farver)      

26.5
Kaiser, Birgit - ind i de voksnes rækker : en bog om konfirmationen / Birgit Kaiser. - Kbh. : Gad, 1992. - 151 sider : ill.

39.5
Nygaard, Jens Jørgen Fra vugge til grav : livets højtider / [af] Jens Jørgen Nygaard ; tegninger Vif Dissing. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Forum, 1985. -
101 sider : ill. ; 23 cm

64.2
Osted, Rie
Snart konfirmand
/ [tekst] af Rie Osted ; illustrationer af Anita
Tiderman. - 1. oplag. - [Bagsværd] : Carlsen, 1991. - 51 sider : ill. i
farver    


Video
:
26.3 
Konfirmanderne [film (videokassette)] / instruktør Nille West ;
medtilrettelægger, foto, klip Otto Schelin ; producer Thomas Heurlin. -
[Kbh.] : Koncern ; [Søborg] : i co-produktion med DR-TV : distribution
Det Danske Filminstitut, 2002. - 1 kassette (VHS) (46 min.)  
Findes også på DVD


Links
:

Borger.dk - om konfirmation

Retsinfo.dk - anordning om konfirmation

Folkekirken.dk - om konfirmationen

Forbrug.dk - gode råd om blå mandage

Magasinet Kon4mation - om mode omkring konfirmationen

Faktalink.dk - om konfirmationen (kan altid ses gratis på bibliotekerne)

Læs mere om konfirmationer og andre danske fester og traditioner

Lars Andrén